torsdag den 31. oktober 2013

Yoga kan påvirke immunsystemet

Jeg har lige læst en norsk artikel om yoga´ens påvirkning på immunforsvaret. Det er et nyt studie foretaget på universitetet i Oslo. En lille fin artikel som bekræfter yogaens gavnlige virkninger.

Hvis du har lyst til at læse artiklen kan du finde den her: http://www.apollon.uio.no/artikler/2013/3_dna_yoga.html

God læsning.

søndag den 27. oktober 2013

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/11140449/?claim=hsdvnfvfjra">Follow my blog with Bloglovin</a>

Hvis du har lyst, kan du følge min blog på www.blogloving.com du kan også følge mig/bloggen på Facebook på yogajoy.dk

mandag den 7. oktober 2013

INSPIRATION

I weekenden har jeg været til Convention i Fitness World og få ny inspiration til mine egne timer, både til Yoga og Pilates. Først en times "Walk the Plank" og derefter "Powerflow Pilates"

Jeg er selv en stor fan af både planker og flow og bruger dem gerne i både mine Yoga- og Pilates timer. Planker fordi de er så utrolig energigivende, styrker og former hele kroppen og flow fordi det giver sved på panden, energi samt holder focus på kroppen og timen.

 
Planker styrker arme, håndled og rygsøjlen og former mave og talje. Helt basis laves der almindelig høj planke (Plank Pose), lav planke (Four-Limbed Staff Pose), sideplanke (Side Plank Pose) og omvendt planke (Upward Plank Pose). Plankerne kan udfordres ved at løfte arme og ben i forskellige retninger så kroppen udfordres endnu mere. Det er kun fantasien der sætter grænser!

Flow holder kroppen varm, så du har nemmere ved at stå i de mere krævende stillinger og komme længere ind i dem. Jeg finder, at det er nemmere at holde focus når man ikke hele tiden skal skifte stilling men kan glide fra den ene til den anden uden faktiske pauser. Vejrtrækningen kommer også ind her, men det er en helt anden historie.

Den næste tid vil jeg komme til at bruge nogle af de nye, spændende plankeprogressioner og flow jeg har lært i weekende. Glæd dig!

fredag den 4. oktober 2013

UDEN STEMME



Jeg har mistet stemmen, og nej, jeg har ikke skreget hele aftenen så jeg kunne slippe for at gå på arbejde som en kollega så kækt  kommenterede. Jeg vågnede simpelthen torsdag morgen næsten uden stemme. Jeg havde da haft lidt ondt i halsen et par dage, men ikke noget alvorligt troede jeg.

Det værste der kan ske når man underviser, er at miste stemmen. Jeg kan klare mig igennem timer uden at bruge arme og ben, forkølet eller med ondt i ryg eller knæ, men ikke uden stemmen. Jeg drikke spandevis af kamillete med honning, indånder myntedråber og putter under tæppet i sofaen. 

I Fitness World er jeg glad for i det mindste at have en mikrofon så jeg kan skåne stemmebåndet bare en lille smule. Tak til mit morgenhold på Jagtvejen for at udholde min spæde stemme, der knækkede over hele timen igennem, i dag hvor mikrofonen lige præcis havde besluttet, at den ikke ville hjælpe mig. Og til FOF´erne torsdag aften hvor jeg måtte sætte en afspændingscd på i slutningen af timerne.

Forhåbentlig er jeg snart sund og rask igen.