mandag den 7. oktober 2013

INSPIRATION

I weekenden har jeg været til Convention i Fitness World og få ny inspiration til mine egne timer, både til Yoga og Pilates. Først en times "Walk the Plank" og derefter "Powerflow Pilates"

Jeg er selv en stor fan af både planker og flow og bruger dem gerne i både mine Yoga- og Pilates timer. Planker fordi de er så utrolig energigivende, styrker og former hele kroppen og flow fordi det giver sved på panden, energi samt holder focus på kroppen og timen.

 
Planker styrker arme, håndled og rygsøjlen og former mave og talje. Helt basis laves der almindelig høj planke (Plank Pose), lav planke (Four-Limbed Staff Pose), sideplanke (Side Plank Pose) og omvendt planke (Upward Plank Pose). Plankerne kan udfordres ved at løfte arme og ben i forskellige retninger så kroppen udfordres endnu mere. Det er kun fantasien der sætter grænser!

Flow holder kroppen varm, så du har nemmere ved at stå i de mere krævende stillinger og komme længere ind i dem. Jeg finder, at det er nemmere at holde focus når man ikke hele tiden skal skifte stilling men kan glide fra den ene til den anden uden faktiske pauser. Vejrtrækningen kommer også ind her, men det er en helt anden historie.

Den næste tid vil jeg komme til at bruge nogle af de nye, spændende plankeprogressioner og flow jeg har lært i weekende. Glæd dig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar