UDEN STEMME

Jeg har mistet stemmen, og nej, jeg har ikke skreget hele aftenen så jeg kunne slippe for at gå på arbejde som en kollega så kækt  kommenterede. Jeg vågnede simpelthen torsdag morgen næsten uden stemme. Jeg havde da haft lidt ondt i halsen et par dage, men ikke noget alvorligt troede jeg.

Det værste der kan ske når man underviser, er at miste stemmen. Jeg kan klare mig igennem timer uden at bruge arme og ben, forkølet eller med ondt i ryg eller knæ, men ikke uden stemmen. Jeg drikke spandevis af kamillete med honning, indånder myntedråber og putter under tæppet i sofaen. 

I Fitness World er jeg glad for i det mindste at have en mikrofon så jeg kan skåne stemmebåndet bare en lille smule. Tak til mit morgenhold på Jagtvejen for at udholde min spæde stemme, der knækkede over hele timen igennem, i dag hvor mikrofonen lige præcis havde besluttet, at den ikke ville hjælpe mig. Og til FOF´erne torsdag aften hvor jeg måtte sætte en afspændingscd på i slutningen af timerne.

Forhåbentlig er jeg snart sund og rask igen.