torsdag den 20. februar 2014

Børneyoga, udfordringer mm

Det er efterhånden lidt tid siden, at jeg sidst har skrevet. Jeg har arbejdet en masse, har fået et par timer mere på min holdplan og forsøger at planlægge flere timer både i de centre jeg allerede er og måske også i et nyt center eller to.

Det ser også ud til, at der er lys forude med hensyn til at finde lokaler til børneyoga. Jeg har endelig fået en kontakt og skal hen og se lokalerne en gang i næste uge. Det hele er meget spændende for jeg havde næsten opgivet at finde et lokale i Hvidovre og havde selvfølgelig ikke lyst til at skuffe de børn der allerede går og glæder sig til de skal gå til yoga.

Jeg har ikke spist kød siden jeg besluttede mig for at det skulle være slut og savner det ikke selv om min mand er lidt træt af min beslutning. Bare vent til han hører, at jeg 1. marts deltager i en ny udfordring Marts med Medfølelse 2014 hvor hele måneden står på vegansk mad.

Skal DU være med på en udfordring? Så meld dig til på Facebook :)

onsdag den 5. februar 2014

Ud med de dårlige vaner


Denne blogpost er lidt i tråd med mit tidligere indlæg http://nadjasyogajoy.blogspot.dk/2014/01/nytarsfortst.html
Vaner kan inddeles i tre typer:
  1.  Fysiske vanemønstre = ting man kan se som f.eks. rygning, slikspisning, motion eller at bande eller bide negle
  2. Tankemæssige vanemønstre = hvad tænker jeg om mig selv i en given situation
  3.  Følelsesmæssige vanemønstre = hvad føler jeg når jeg skal sige noget eller tænker på noget eller nogen

Hvis man skal bryde en vane skal man først få øje på sine egne vanemønstre. Vaner kan både være gode og dårlige, de fleste af os vil gerne af med de dårlige vaner, dem der begrænser os eller forhindrer os i at nå vores mål, og måske skifte dem ud med nogle bedre.

Når du har fundet den vane du gerne til ændre, skal du 1. Sætte et mål for dig selv; 2. Lave positive affirmationer. Lad os sige, at du gerne vil dyrke mere motion, fordi manglende motion forhindrer dig i, at leve den sunde livsstil du gerne vil, kan målet være: ”Jeg vil dyrke motion 3 gange om ugen” og affirmationen: ”Jeg får mere energi”, ”Jeg bliver slankere” eller ”Jeg bliver mere glad”

Målet , skal motivere dig til at ændre vanen mens affirmationen holde dig fast i din beslutning. Husk at små kridt fører til store succeser , så start med noget, der er inden for rækkevidde, så du ikke taber modet og fokus undervejs.