lørdag den 30. november 2013

Tiden går stærkt når man har meget at lave.



Så blev det også weekend for mit vedkommende og jeg glæder mig til en afslappende en af slagsen hvor jeg endelig får tid til at fordybe mig i bogen ”Nyd dig sund”. Bogen lånte jeg allerede i sidste uge, i håb om at få ny inspiration til min søde tand, men jeg nåede slet ikke at åbne den.

Sidste weekend stod i yoga´ens tegn. Lørdag underviste jeg mine egne timer i Fitness World Forum og Mosedalvej og inden jeg havde set mig om var det aften og min kære veninde kom forbi for at hygge med os. Jeg tilbragte det meste af søndagen i Fitness World, hvor jeg deltog i 3,5 times yoga sammen med de nye yoga instruktører til deres eksamener. Der var mange gode imellem så i kan godt glæde jer til de kommer rundt i de forskellige centre og underviser jer. God brugt og lidt træt tog jeg hjem og gjorde mig klar til at tilbringe resten af dagen sammen med venner i deres nye lejlighed. Det var den weekend og jeg nåede slet ikke at åbne min bog.


I dag har jeg dog chancen og tiden til at fordybe mig og få gode ideer til sunde snacks og lækkerier. Opskrifterne er Raw hvilket betyder minimal tilberedningstid og som regel også mindre rod i køkkenet. Jeg håber bare at jeg har de fleste ingredienser i skabene allerede så jeg kan komme i gang med det samme.

 Jeg er ikke så glad for at lave mad, den må godt være så hurtig tilberedt som mulig, men når det drejer sig om søde sager, er jeg dog ikke bleg for at stå i køkkenet en hel dag. Hvis/når jeg finder en spændende, lækker opskrift skal jeg nok dele den med jer ;-)

God weekend derude

Ingen kommentarer:

Send en kommentar