fredag den 6. juni 2014

Udfordring dag 6

Denne udfordring stod på 35 minutter energifyldt, dynamisk core flow med Baron Babtiste. Han er en autentisk, inspirerende underviser der insisterer på, at man arbejder med sin krop på en måde, der giver muligheden for, at man laver sine egne variationer af stillingerne og bevægelserne.

Dagens dynamiske flow tilfører ny energi til kroppen, sjælen og sindet mens det detox´er og udrenser gammel energi. Efter min Hotyoga time i dag benyttede jeg mig af varmen fra salen og jeg kunne helt klart mærke energien og udrensningsprocesserne blev sat i gang. Det var helt perfekt og også ganske hårdt, lige som det skal være :)

torsdag den 5. juni 2014

Udfordring dag 3, 4 og 5

Tirsdag sprang jeg dagens udfordring over (gemte den til onsdag) Jeg havde undervist 6 timer i løbet af dagen og været mere med på timerne end sædvanlig. Det var nok yoga for mig den dag.

Onsdag tog jeg så fat på gårsdagens udfordring, selvom dagen igen stod på 6 timers undervisning. Dagens praksis tog ca. 20 min. Jeg varmede op med solhilsener og gik i gang. Udfordringen var en serie af stillinger, der bygger op til Virabhadrasana III (Kriger III) en balancestilling, der her havde fokus på core musklerne, korrekt benstilling og selvfølgelig balancen.


Til morgen slog jeg både dag 4 og 5 sammen så jeg ikke længere er bagud med udfordringen. Jeg havde undervist en time i Fitness World og benyttede chancen for at lave min egen yoga efter timen mens kroppen var varm.

Første del var et flow der hedder "Twist from the core", et flow lige efter min smag. Det var hårdt og jeg tvistede og drejede kroppen i 20 min i forskellige stående stillinger. Anden del tog ca 5 min. en forberedelse til arm balance og selvom jeg ikke var meget for at stå i "Kragen", var øvelserne der ledte frem stillingen rigtig gode.

Jeg glæder mig til udfordringen i morgen med Baron Babtiste :)


mandag den 2. juni 2014

Udfordring dag 2

Dagens yogapraksis var kort, men effektiv hvilket var ret heldigt for jeg har haft en hektisk dag med undervisning i Fitness World, arbejde i SFO´en og børneyoga. Jeg havde ikke ret meget energi tilbage da jeg kom hjem og var lige ved at springe dagens udfordring over. Heldigvis var jeg for nysgerrig på hvad jeg skulle lave i dag og rullede alligevel min måtte ud på gulvet og gik i gang. Tak til mig selv for det :)

I dag skulle jeg lave Vinyasa overgang med fokus på teknik og core musklerne. Øvelserne udførte jeg i et langsomt tempo så jeg kunne mærke alle de små musker arbejde. Jeg gentog øvelserne et par gange og selvom jeg samlet lå 10 minutter på måtten kan jeg mærke, at mine mavemuskler er godt brugte.

søndag den 1. juni 2014

Yoga Udfordring

Jeg har i lang tid forsømt min egen yoga praksis. De fleste tænker nok at jeg med over 20 timers yoga- og pilates undervisning om ugen, må være i meget god form. Sandheden er, at jeg i hver time ud over at gå rundt og rette folk, max laver 5 min yoga og det er jo ikke noget man hverken bliver fit eller stærk af.

Derfor har jeg besluttet mig til at gennemføre en lille yoga udfordring jeg fandt på "Yogajournal". Udfordringen hedder "Strong Core" og kører i 2 uger.


Dagens udfordring tog kun 10 minutter så jeg valgte at supplere med en Underarms Balance praksis da jeg elsker inversioner og gerne vil blive bedre til dem.

Jeg glæder mig til at se hvad jeg skal lave i morgen når jeg kommer hjem fra Børneyoga.


fredag den 25. april 2014

10 gode yogastillinger til cool down



Det er forår og mange finder træningstøjet frem, for at komme i form til "Bikini sæsonen".

Efter en god løbetur eller anden cardio- eller styrketræning kan du med fordel lave følgende yoga øvelser. Yoga strækker din krop på en måde, der ikke kun køler din krop ned, men også beroliger sindet.

Her er en liste over de 10 mest effektive og afslappende cool down yogastillinger.

      1.    Tadasana (Bjergstillingen):




Dette er en basisstilling, der sænker pulsen og gør kroppen klar til at køle ned.




  


2.       Adho Mukha Svanasana (Nedadgående hund): 



En vidunderlig stilling der giver et komplet stræk af kroppens bagside, bøj evt. knæene lidt. Læs mere om stillingen her




      3.       Virabhadrasana (Kriger I):



Stillingen er god for benene, den strækker alle musklerne og stabiliserer knæ og fødder.






 4.       Eka Pada Rajakapotasana (Duen):

   
Stillingen åbner stramme hofter og strækker de stive muskler i lysken og ballerne. Den hjælper også med at lette rygsmerter du måtte have pådraget dig under din workout.
         




   5.      Marjariasana /Bitilasana (kat/ko stillingerne)
     

Denne kombinaion af katte- og ko stillingerne er god til at holde din vejrtrækning konstant og giver dig et godt stræk for rygsøjlen


 6.       Supta Matsyendrasana (Universalstrækket):



Dette er endnu en god øvelse for baller og ryg. Den strækker hele torso, op gennem din kropskerne og får dig til at føle dig forfrisket.



  

 7.       Setu Bandhasana (Broen)




Denne stilling giver et godt stræk for nakke, rygsøjle, hofter og bryst. Du kan virkelig mærke både bryst og ryg udvide sig.






 8.       Baddha Konasana (Sommerfuglen)




Dette er en af de bedste stillinger til at åbne op i lysken og bækken.







  9.       Balasana (Barnets stilling)


 En af de mest terapeutiske stillinger I yoga, denne stilling hjælper også  med at køle kroppen ned mens panden rører gulvet.





  10.   Savasana (Hvilestillingen/”Corps Pose”)



Den ultimative afslapningsstilling du ikke vil være foruden.




søndag den 6. april 2014

Månedens stillinge - Halvmånestillingen

Ardha Chandrasana (are-dah chan-DRAHS-anna) ardha = halv candra = skinnende, lysskær,"måne"

 I april måned skal vi arbejde med vores balance. Jeg har valgt Halvmånestillingen og vi kommer til at arbejde med flere forskellige variationer af stillingen i mine timer i løbet af måneden.




 Halvmånestillingen har mange gavnlige virkninger:
  • den styrker ankler, lår, ballerne, rygsøjlen og maven
  • strækker lysken, haser, læg, bryst, skuldre og rygsøjlen
  • forbedrer din koordination og balance evne
  • hjælper med at lette stress
  • forbedrer fordøjelsen

Vi har fokus på store dele af kroppen når vi står i stillingen. Ankerne styrkes og arbejder, lægmusklen og lår spændes så vi beskytter det stående knæ. lysken åbnes og strækkes. Mave, brystkasse og skuldrene åbne og strækkes og rygsøjlen forlænges.

Hvis du er begynder kan det være en udfordring at stå i stillingen, der kræver meget af din balance. Det kan være en god ide, at starte med at holde blikket fast på et punkt i gulvet indtil du har styr på balancen og derefter langsomt lade blikket glide langs gulvet og væggen for til sidst at holde det fast i loftet eller på din øverste hånd. Ligeledes kan det være en udfordring at løfte det øverste ben til vandret, at åbne op i hofte og skulderparti.
Har du problemer med nakken kan holde blikket i gulvet eller endnu bedre kikke lige til siden så nakken er lige lang i begge sider.
Mange begyndere kan have svært ved at røre gulvet med nederste hånd eller fingerspidser. Hvis du har en klods kan du bruge den til at forlænge din arm.

Hvis du skal udfordres, kan du løfte nederste hånd fra gulvet og evt. gribe fat i det stående lår. Hold stillingen i 15-30 sekunder. For variation kan du gribe det løftede bens fod med øverste hånd, tviste kroppen eller gribe øverste fod mens du tvister.


onsdag den 2. april 2014

BØRNEYOGA



 Børneyoga er sjovt, udfordrende og lærerigt. I en travl hverdag hvor børn konstant skal mestre, har de behov for at slappe af og mærke sig selv.
Yoga timerne bygges op over en historie eller et tema og veksler mellem dynamiske og mere rolige stillinger og lege for at holde børnenes opmærksomhed. Vi brøler som løver, hvisler som slanger og hopper som frøer. Og børnene er selv med til at forme timerne, der tager udgangspunkt i barnet.
Vi afslutter hver time med meditations- og afspændingsøvelser, hvilket er meget populære hos børnene.
Yoga lærer dit barn
  • At finde ro i sig selv, og stresse af i en tid præget af omskiftelighed, stress og forvirring
  • At få god kontakt til sig selv og stole på sine instinkter
  • At respektere sig selv, andre mennesker og naturen
  • At få  en god kropsfornemmelse
  • At udvikle sin kreativitet
  • At få bedre selv kontrol - og tålmodighed
  • At forbedre balance og koordinations evne
  • At styrke og smidiggøre kroppen
  • At koncentrere sig bedre
  • At tænke positivt

NYE HOLD:

Mandag:       16:25-17:10             6-9 år             (max 10 deltagere)                      
                      17:20-18:15            10-13år          (max 10 deltagere)                                      

Onsdag:        16:25-17:10             7-10 år          (max 10 deltagere)


HOLDSTART:

Startdato 28. og 30. april, slutdato 2. og 4. juni. En kort sæson i forsommeren med 6 undervisningsgange (en ny sæson starter i august) Pris: 435 kr (6 gange)

TILMELDING:

Kontakt mig pr mail: info@yogajoy.dk eller telefon 42214399
Tilmeld ved at betale for undervisningen på reg. 5479 konto 4748732 eller mobilepay, skriv barnets navn og alder samt ønskede dag.
Tilmeldingen er bindende og dit barn er først sikret plads når pengene er indbetalt.
Det er ok at blive inde i salen den første gang dit barn er til yoga, hvis barnet således føler sig mere tryg, men som udgangspunkt er børneyoga kun for børn J

PRAKTISK INFO:

Sted: Hvidovre Musikskole, ”Bibliotekskælderen” Kettegård Alle 2, 2650 Hvidovre